Film, musik og bøger er vistnok det eneste der kan gøre en flyvetur som denne udholdelige. Jeg kan godt li at besøge Europa, familien og vennerne, men jeg hader disse lange flyveture. Flyve ture på et par timer er OK, men kommer det op til omkring 5 eller 6 og mere, er det bare rigtig træls.
Det jeg mener med træls, er den fysisiske ubehagelighed ved at være fast låst i et snævert sæde, uden rigtig benplads og uden mulighed for at lægge sig ned og bare sove. Før turen starter kommer så oveni det mentale, det at jeg ved at jeg skal sidde der i over tolv timer. Dette er med til at gøre det ulideligt.
På den anden side, eller rettere set med fra en anden vinkel, er en så lang flyvetur vel nok det der kommer en tidsmaskine nærmest. Eller det der vi (måske) alle sammen kenderfra "Star Trek" serien: "Beam me up Scottie", og altså at rejse fra en destination til en anden, uden egentlig T gøre det. jeg sætter mig ind i en slags dåser den ene ende - her Hong Kong - og så dukker jeg op i f.eks London, uden at have været vidne til de geografiske eller kulturelle forandringer, der uomgåeligt har passeret under min rejse dåse, små 10 kilometer nede.Nå ja, det var bare lige en tanke der optog mig her til morgen, hvor Hazel tog mig til lufthavnen i Aberdeen. Fra "the Innes house" til lufthavnen er der ikke så frygtelig langt, alligevel tog turen omkring en time, og næsten lige så lang tid det senere tog mig at komme til København. Dog føltes det lang og enerverende, fordi vi ligesom ikke kom nogen vegne pga. en ulidelig trafik på vejen derud.
Der må sgu da komme mere fra denne europæiske oddysee?
Måske, hvis jeg ikke igen bliver for doven.
Dette indlæg er forresten sendt fra lyntoget imellem København og Horsens. Så er der tid til kaffe, fordi det er gratis.
Sent with Writer.
I am one of those guys who like to show that an e-mail is Sent from my iPad.
